Vedtægter

08 januar 2014 08:41 via furesoe.venstre.dk

 

Vedtaget på den stiftende generalforsamling 27. marts 2012 med ændringer vedtaget på generalforsamling den 19. februar 2013

 

Foreningens navn er Furesø Venstreforening (Furesø Venstre)

 

§ 1.  Formål

Venstres mål er et liberalt samfund, der bygger på frihed, frisind og fællesskab:

Retten til at leve et liv i frihed med respekt for andre menneskers ret til samme frihed

Retten til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet

Respekt for det enkelte menneskes egenart og integritet

Retten til privat ejendom

    

§ 2.  Medlemskab

Som medlem kan optages enhver, der vil støtte Venstres formål og politik.

Medlemskabet er knyttet til en vælgerforening – Furesø Venstreforening.

Vælgerforeningens bestyrelse kan afvise anmodning om medlemskab.

Ingen kan være medlem af mere end én vælgerforening.

Stk. 2

Et medlemskab gælder efter vælgerforeningens bestemmelser enten for et kalenderår eller for 12 måneder, regnet fra tidspunktet for kontingentbetaling.

Stk. 3

Medlemsrettigheder - herunder stemmeret og valgbarhed på generalforsamling og opstillingsmøde - forudsætter betaling af medlemskontingent for et regnskabsår eller for en påbegyndt 12 måneders periode, og de kan ikke udøves før 7 dage efter kontingentbetaling.

Stk. 4

Medlemskontingent, der opkræves under ét, består af kontingent til vælgerforening, kredsbestyrelse, regionsbestyrelse og landsorganisation.

Stk. 5

Et medlem, der flytter, kan optages i en anden vælgerforening uden på ny at skulle betale kontingent.

Stk. 6

Medlemmer af VU, der ikke er fyldt 30 år, kan opnå stemmeret og valgbarhed i vælgerforeningen med deres VU-medlemskab ugedagen efter, at de har tilmeldt sig en vælgerforening eller ved en tilmelding fra VU’s sekretariat til Venstres sekretariat.    

 

§ 3.  Opgaver og ansvar

Vælgerforeningens opgaver og ansvar:

Medlemshvervning

Medlemspleje og gentegning

Medlemsaktiviteter og tilbud til vælgere

Deltagelse i nærdemokratiet

Engagement i nærområderne med V-lokalgrupper og V-projektgrupper

Kontakt til folkevalgte i vælgerforeningen

Kommunalpolitisk handlingsprogram

Opstilling af kandidater til kommunalvalg

Kampagner forud for kommunalvalg

Kontakt til Venstres gruppe i kommunalbestyrelse/byråd

Foreningsadministration med kontingent og medlemsregistrering

Administration af evt. offentlige tilskud (partistøtte)

Kontingentfastsættelse til egen virksomhed, kandidatbestyrelsen og regionsbestyrelsen

Indberetning af medlemstal til landsorganisationen

Indbetaling af kontingent til landsorganisationen

Valg til kredsbestyrelsen

Valg til regionsbestyrelsen

Deltagelse i øvrige valg og folkeafstemninger

    

§ 4.  Generalforsamling og dagsorden

Der holdes hvert år inden 1. marts en generalforsamling, hvor mindst følgende punkter skal behandles:

Valg af stemmetællere

Valg af dirigent

Formandsberetning og drøftelse af foreningens forhold

Behandling af regnskab

Behandling af indkomne forslag

Fremlæggelse af budget, herunder beslutning om medlemskontingent for det kommende år

Valg af formand

Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter

Valg til kredsbestyrelsen

Valg af medlem til regionsbestyrelsen

Valg af delegerede til landsmødet

Valg af to revisorer og suppleant(er)

Eventuelt

Ad. pkt. 9 – Valg af kredsbestyrelsen gælder frem til første generalforsamling efter et valg til Folketinget.

Ad. pkt. 10 - Valg til regionsbestyrelsen gælder frem til første generalforsamling efter et valg til Regionsrådet.

Ad. pkt. 11 – Der vælges 1 delegeret for hver påbegyndt 150 medlemmer, jf.§ 33, stk. 1 i Venstres vedtægter

Stk. 2

Generalforsamlingen skal indkaldes med mindst 14 dages varsel.

Stk. 3

Stemmeret og valgbarhed ved generalforsamlinger har alle medlemmer, der har betalt kontingent senest 7 dage før generalforsamlingen.

Stk. 4

Forslag til behandling på generalforsamlingen kan indsendes af medlemmer til foreningens formand inden 1. januar.

Forslag skal opføres som selvstændigt dagsordenspunkt.

Bestyrelsen fastlægger retningslinjer for behandling af forslag.

Forslag og retningslinjer for behandling af forslag skal være tilgængelige for medlemmerne.

Stk. 5

Kontingentet til kredsbestyrelsen skal som minimum fastsættes til 3/4 af det kontingent, der skal indbetales til landsorganisationen.

Kontingentet fordeles forholdsmæssigt mellem kredsbestyrelser jf. § 21, stk. 2.

Stk. 6

Kontingentet til regionsbestyrelsen skal som minimum fastsættes til 1/8 af det kontingent, der skal indbetales til landsorganisationen.

Stk. 7

Medlemmer, der vælges til regionsbestyrelsen, skal have bopæl i kommunen.

Stk. 8

Der gennemføres normalt en politisk debat i tilknytning til generalforsamlingen.

 

§ 5. Opstillingsmøde

Stemmeret og valgbarhed ved opstillingsmøder i vælgerforeningen har alle medlemmer, der

har betalt kontingent til vælgerforeningen senest 7 dage før opstillingsmødet

har bopæl i kommunen

Stk. 2

Opstillingsmøder skal indkaldes med mindst 14 dages varsel.

 

§ 6.  Bestyrelse, V-lokalgrupper, V-projektgrupper og udvalg

Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 10 medlemmer.

Stk. 2

Foreningens generalforsamling træffer beslutning om bestyrelsens størrelse, dog jf. stk. 1.

Stk. 3

Bestyrelsen vælger af sin midte en næstformand.

Bestyrelsen vælger kasserer og sekretær, der kan vælges i eller uden for dens midte.

Stk. 4

Bestyrelsen skal supplere sig med to repræsentanter for Venstres Ungdom og en repræsentant for LOF, hvis der er en VU-forening/LOF-afdeling i kommunen.

Stk. 5

Bestyrelsen konstituerer sig senest tre uger efter generalforsamlingen.

Stk. 6

Bestyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for sit arbejde i en forretningsorden.

Stk. 7

Bestyrelsen kan tage initiativ til politiske netværk og udvalg og skal danne V-lokalgrupper og V-projektgrupper.

Stk. 8

Bestyrelsen kan træffe beslutning om æresmedlemskab.

            

§ 7. Økonomi

Midler til dækning af foreningens virksomhed fremskaffes ved kontingentindtægter og bidrag.

Stk. 2

Bestyrelsen kan aftale indbetaling af bidrag fra folkevalgte.

Stk. 3

Bestyrelsen administrerer evt. offentlige tilskud (partistøtte).

Stk. 4

Inden 1. marts skal bestyrelsen indberette medlemstal i det forudgående kalenderår til landsorganisationen. Indberetningen lægges til grund for landsorganisationens opkrævning af kontingent.

Stk. 5

Inden 15. marts skal bestyrelsen indbetale kontingentandel til kredsbestyrelsen, regionsbestyrelsen og landsorganisationen.

Hvis kontingentet til landsorganisationen ikke er indbetalt inden 1. juli, fortabes stemmeretten på det kommende landsmøde for formanden for vælgerforeningen og vælgerforeningens delegerede.

    

§ 8. Opstilling til kommunalvalg

Bestyrelsen udarbejder forslag, der behandles på generalforsamlingen senest i året før valgåret, og hvor der træffes mindst følgende beslutninger, som vedrører:

Procedure for udarbejdelse af handlingsprogram

Procedure for opstilling og valg af kandidater

Opstillingsform og tidspunkt(er) for opstilling(er)

Opstilling på én eller flere kandidatlister

Bemyndigelse til at indgå valgforbund

Stk. 2

Opstilling af kandidatliste finder sted på særskilt indkaldt(e) opstillingsmøde(r).

Stk. 3

Opstilles der i kommunen flere kandidatlister med bogstav V, skal de indgå i et listeforbund.

Stk. 4

Medlemmer af VU kan ikke deltage i opstilling af både en V-liste og en særlig VU-liste, medmindre de er kontingentbetalende medlemmer i en vælgerforening.

 

§ 9. Fællesbestemmelser

Foreningen er endvidere forpligtet af fællesbestemmelser i Venstres Vedtægter, §§ 42-50, samt §§ 51 og 52.


I øvrigt er Venstres vedtægter til enhver tid gældende.

 

Tillæg fra Venstres Vedtægter for Furesø Venstreforening:

Opstillingskredse og kredsbestyrelse

    

§ 18. Kredsbestyrelse

Der skal være en kredsbestyrelse for hver opstillingskreds.

Bestyrelsen fungerer selvstændigt med ansvar for økonomi og med selvstændigt regnskab.

Kredsbestyrelsens formand repræsenterer Venstre i spørgsmål vedrørende folketingsvalg og kandidatopstilling.

 

§ 19. Opgaver og ansvar

Kredsbestyrelsens opgaver og ansvar:

Opstilling af folketingskandidat

Kampagner forud for folketingsvalg

Bistand til folketingskandidaten mellem valg

Deltagelse i øvrige valg og folkeafstemninger

 

§ 20.  Bestyrelse

Bestyrelsen består af mindst fem medlemmer fra hver af de 2 vælgerforeninger i Egedal og Furesø.

Stk. 2

Valg af bestyrelsen:

Medlemmer til kredsbestyrelsen vælges på hver af de 2 vælgerforeningers generalforsamlinger.

Stk. 3

Valg af formand foretages således:

Formanden for kredsbestyrelsen vælges af de 2 vælgerforeningers bestyrelser, der dog kan beslutte at indkalde medlemmer i vælgerforeningerne i opstillingskredsen til at foretage valg af formand.

Stk. 4

Bestyrelsens medlemmer vælges af medlemmer i opstillingskredsen.

Ingen kan være medlem af flere end én kredsbestyrelse.

Stk. 5

Bestyrelsen kan vælge en næstformand af sin midte, og kan vælge kasserer og sekretær i eller uden for sin midte.

 

Stk. 6

Bestyrelsen skal supplere sig med to repræsentanter for Venstres Ungdom, hvis der er en VU-forening i opstillingskredsen.

Stk. 7

Bestyrelsen kan inddrage særligt sagkyndige og kan tage initiativ til projektgrupper og udvalg.

Stk. 8

Bestyrelsen konstituerer sig senest 3 uger efter den sidst afholdte generalforsamling i de 2 vælgerforeninger.

Stk. 9

Bestyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for sit arbejde i en forretningsorden.

 

§ 21. Økonomi

Kredsbestyrelsens arbejde finansieres ved et årligt beløb fra vælgerforening(erne), der mindst svarer til ¾ af kontingentet til landsorganisationen.

Stk. 2

I kommuner med flere opstillingskredse eller del af en opstillingskreds fordeles midlerne forholdsmæssigt efter indberettet medlemstal pr. seneste 31. december.

Stk. 3

Bestyrelsen kan modtage frivillige bidrag, men kan ikke selvstændigt opkræve kontingent.

Stk. 4

Bestyrelsen skal udarbejde et årligt regnskab, der skal være tilgængeligt på generalforsamlingen i de vælgerforeninger, hvor kommunen samtidig er opstillingskreds.

I kommuner med flere opstillingskredse skal regnskabet dog være tilgængeligt på de vælgerforeningers generalforsamlinger, som hver enkelt opstillingskreds omfatter.

Omfatter opstillingskredsen alene én vælgerforening, skal regnskabet være tilgængeligt på vælgerforeningens generalforsamling.

Stk. 5

Revision af regnskab:

Til revidering af opstillingskredsen regnskab, udpeger hver af de 2 vælgerforeninger, blandt deres egne valgte revisorer, en revisor og en suppleant

 

§ 22. Opstilling af folketingskandidat

Opstilling skal ske senest 12 måneder efter et folketingsvalg.


 

Stk. 2

Opstillingen er sideordnet opstilling med nominering med kandidaterne anført først på stemmesedlen i den opstillingskreds, hvori de nomineres. De øvrige kandidater i storkredsen anføres derefter i alfabetisk rækkefølge.

Stk. 3

Der skal opstilles mindst én kandidat i hver opstillingskreds i storkredsen. Ingen kandidat kan blive nomineret i mere end én opstillingskreds.

Stk. 4

Storkredsens kandidater er berettiget til at arbejde og føre valgkampagne i hele storkredsen.

Stk. 5

Hvis der ikke inden 7 dage før fristen for anmeldelse af kandidater til valgmyndigheden er opstillet kandidater efter stk. 3, og nyt opstillingsmøde ikke kan gennemføres, overtager den formand eller næstformand i regionsbestyrelsen, der er ansvarlig for anmeldelse af kandidater til valgmyndigheden, ansvaret for opstilling i opstillingskredse uden kandidat.

Stk. 6

Bestyrelsen er ansvarlig for indkaldelse til opstillingsmøde.

For opstillingsmøder gælder normalt samme varsel (14 dage) som for generalforsamlinger.

Stemmeret ved opstillingsmøder har alle medlemmer, der har bopæl i opstillingskredsen.

Stk. 7

Regionsbestyrelsen er ansvarlig for anmeldelse af kandidater til valgmyndigheden ved udskrivelse af folketingsvalg, jf. § 28.